Blog

  • SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård torsdag 7. maj kl. 13.30-15.30

    SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård torsdag 7. maj kl. 13.30-15.30

    SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård, torsdag den 7. maj kl. 13.30-15.30

    Grundtvig på prærien – danske indvandrermiljøer i USA

     

    Henrik Bredmose Simonsen vil fortælle den spændende historie om de grundtvigske kolonier, som blev grundlagt i årene 1884-1917 på den amerikanske prærie. Her skulle danske indvandrere samles omkring kirke, skole, højskole, forsamlingshus og andelsforetagende, og herigennem skulle det danske sprog og danskeheden bevares.

     

    Det lykkedes faktisk at skabe en række små lokalsamfund, hvor sang, foredrag, gymnastik, folkedans og grundtvigsk kristendomsopfattelse har været fælles arvegods i flere generationer. Stednavne som Askov, Tyler, Ringsted, West Denmark, Dannevang, Dagmar, Solvang og Dalum m. fl. vidner endnu i dag om forsøgene på at skabe grundtvigske lokalsamfund i USA

     

    Kirken2

     

  • Koncert i Ormslev Borgerhus

    Koncert i Ormslev Borgerhus

    Torsdag d. 23. april kl. 19.30 er der Rock’n’Comedy show i Ormslev Forsamlingshus.

     

    Mek Pek, Jan Svarrer og Kristian Lassen leverer et forrygende musikalsk og humoristisk show. 

     

    Dørene åbnes kl. 19:15.

     

    50’er rock’n’roll med humoristisk twist. Fremført på gulvbas, jazzguitar og Piano.

     

    Sangene er eviggyldige evergreens og skønne glemte numre fra samme epoke, plus egenkompositioner, tyske undersættelser og vanvittige indfald.

     

    Der er fuld fart på, det er svedigt, det er morsomt og det er fra dengang, da rock’n’roll blev født! 

     

  • Indsamling: Vi mangler akut indsamlere til Stavtrup, Ormslev, Viby S og Åbo!

    Indsamling: Vi mangler akut indsamlere til Stavtrup, Ormslev, Viby S og Åbo!

    Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse 12. april

     

    Nu nærmer tiden sig for årets landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse. I år foregår det den 12. april – og vi har brug for DIN hjælp!! 

     

    Vi mangler akut indsamlere til Stavtrup, Ormslev, Viby S og Åbo! Så hvis du kan afse et par timer til en gåtur i dit lokalområde den 12. april, så kontakt mig enten på telefon: 52 15 98 47 eller på mailadressen:

     

    stavtrup@indsamling.cancer.dk

     

    Derfor samler vi ind
Hvert år rammes flere end 35.000 danskere af kræft. 42 danskere dør hver dag af sygdommen, og tæt på 215.000 danskere lever med kræft som en del af deres hverdag. De penge, der samles ind til landsindsamlingen er med til at sikre arbejdet med forskning, forebyggelse og støtte til mennesker berørt af kræft.

     

    Samtidig viser tallene, at kræftoverlevelsen i Danmark halter efter det europæiske niveau. Det skal være bedre. Danskerne skal opleve det højeste niveau for forebyggelse, diagnostik, behandling og efterbehandling. Det vil vi kæmpe utrætteligt for. Men vi kan ikke gøre det uden dig.

     

    Jeg ser frem til at høre fra dig og håber meget på din hjælp!

     

    Mange hilsner

    Tania Louise Sloth Vad

    Distriktsleder Stavtrup/Viby/Ormslev

    52159847/ stavtrup@indsamling.cancer.dk

     

  • LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård tirsdag den 24. februar kl. 19.30

    LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård tirsdag den 24. februar kl. 19.30

    Litteraturkredsen ledes af sognepræst Erik Kelstrup, men der er plads til alles bidrag. Der er højt til loftet og vidt til væggene. Nye som gamle er velkomne. 

     

    Bogen i februar er ”Alt må vige for natten” af Delphine de Vigan. Det er muligt at låne et eksemplar af bogen.

     

    Tilmelding og evt. bestilling af bog: Erik Kelstrup (tlf. 8628 0065, mail: erik.kelstrup@mail.dk)

     

  • Århus Friskole: INDSAMLING TIL LOPPEMARKED

    Århus Friskole: INDSAMLING TIL LOPPEMARKED

    Traditionen tro afholder skolens 7. klasse den årlige FASTELAVNSFEST – lørdag d. 28. februar kl. 13-22. 

     

    Ved fastelavnsfesten holder vi også LOPPEMARKED, hvor overskuddet går til den store udenlandsrejse, som vi tager på, når vi kommer i 8. klasse. 

     

    Vi modtager/afhenter derfor med stor TAK ethvert bidrag af gode, gamle, lækre og anvendelige lopper. Alt – skønne ting og sager, møbler, godt tøj og tallerkener, osv. – har interesse!!! Vi modtager dog IKKE hårde hvidevarer, gamle fjernsyn og klaverer.

     

    Lørdag d. 21. februar fra kl. 10 -14 samler vi ind i Stavtrup og Ormslev

     

    LOPPER – I gerne vil donere os stilles synligt ude ved vejen. Har I større ting I ikke kan eller vil lade stå ude, kan I ringe til os på dagen på tlf. 93 50 90 00 fra kl. 9 – så vil vi komme og hjælpe. LOPPER – kan også afleveres på skolen, Søholmvej 13, Stavtrup i dette tidsrum eller søndag d. 22. feb. mellem kl. 10 – 14, samt i skoletiden foran salen fra d. 23/2 til 27/2. 

     

    Med venlig hilsen

    7. klasse på Århus Friskole

     

  • Amber: Nyt supermarked i Stavtrup

    Amber: Nyt supermarked i Stavtrup

    Nyt supermarked i Stavtrup. Læs artikel på Stiften.dk her.

  • SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård (2)

    SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård (2)

    Torsdag den 29. januar kl. 13.30-15.30

     

    Lektor Jens Rasmussen: ”Carl Nielsen. Fra land til by – mellem folkelighed og finkultur”.

    Så tager vi hul på en ny sæson Sognesamvær. Vi skal høre på gode ord og hygge os med sang, kaffe og snak. Den første fortæller, som kommer, er Jens Rasmussen. Han vil fortælle om den store danske komponist Carl Nielsen.

     

    Nielsen voksede op og modnedes under trange kår i den fynske bondekultur, men levede sit voksne liv i toppen af den danske kulturelle elite i København. Dette forhold var en væsentlig baggrund for hans kompositoriske virke og afspejles i dobbeltheden mellem det folkelige i mange af hans sang, i den lystige ”Maskerade” og i det det lyse og livsbekræftende ”Fynske forår” på den ene side, og f. eks. de seks store seriøse symfonier og hans klarinet- og fløjtekoncerter på den anden.

    Foredraget præsenterer smagsprøver på hans musikalske alsidighed med uddrag fra de vigtigste værker, og det giver et overblik over hans store produktion. Undervejs synger vi et par af de folkekære sange fra hans hånd som fællessang.

     

  • Musik-teater-hold på Højvangskolen!

    Musik-teater-hold på Højvangskolen!

    Aarhus Musikskole & Filurens skole for Teater & Dans udbyder 

     

    Musik-teater-hold på Højvangskolen! 

     

    Musik & teaterlegestue – tirsdage kl. 15.00-16.00 (6-8 år) 

    (Stadig ledige pladser!!) 

    Kom og vær med til eventyrlig teaterlegestue 

    Vi laver teater- og rollelege, fortæller eventyr, finder på historier og viser for hinanden. Og efter påske går vi i gang med at skabe vores egen lille forestilling, som vi viser for familie og venner, tirsdag d. 9. juni.

     

    Tidsmaskinen – tirsdage kl. 16.00-17.30 (8-10 år) 

    (Få ledige pladser) 

    Tiden går og tiden kommer – eller er det omvendt? 

    Hvad nu, hvis man havde en maskine, så man kunne rejse tilbage i tiden og lave trælse ting om? 

    Hvad nu, hvis man kunne rejse frem i tiden, og bestemme på forhånd, hvad der skal ske? 

    Ville det blive fede tider? Eller ville der blive rod i hele tiden? 

    Vi skal lege med tiden, synge sange om tiden og selv udvikle en musik-tater-forestilling fuld af tid og tanker, som vi viser for vores forældre og venner, tirsdag d. 9 juni. 

     

    Holdene er ikke kun for børn, som går på Højvangskolen 

     

    Sted: Musiklokale 1, Højvangskolen 

     

    Periode: Tirsdag d. 13/1 2014- tirsdag d. 9/6 (vi holder fri i uge 7 og uge 14) 

     

    Underviser: Dan Selchau (Aarhus Musikskole) & Iben Rønn Christensen (Filurens Skole for Teater og Dans) 

    Tilmelding: www.filuren.dk 

  • Naturfitness i Stavtrup

    Naturfitness i Stavtrup

    Naturfitness i Stavtrup har fået lavet en video med de kvinder der går til træning.  

     

    Den kan ses her

     

    Jørgen Diswal har været fotograf på filmen.

     

    Kom og hver med! Kvinderne træner kl. 8.30 og mændene kl. 9.45. Flere oplysninger kan du få hos Jette Holm på tlf. 21475921 

     

     

     

  • FOREDRAG i Stavtrup Sognegård torsdag den 8. januar kl. 19.30

    FOREDRAG i Stavtrup Sognegård torsdag den 8. januar kl. 19.30

    FOREDRAG i Stavtrup Sognegård

    Torsdag den 8. januar kl. 19.30

     

    Ole Lauridsen: ”Sproghjørnet – det danske sprog”

     

    Sproghjørnet er synonymt med en af DR’s P4 mest populære indslag. Sproghjørnet handler om det danske sprog, dets finurlighed og det evigt foranderlige og dermed forunderlige – noget vi alle har en naturlig – ja næsten medfødt – interesse i, men som vi også hele tiden selv præger og lader os præge af.

     

    Lektor Ole Lauridsen fra Aarhus Universitet er den faglige kompetence bag Sproghjørnet. Ole kan som Sproghjørnets ekspert fortælle på munter vis og især styrke enhver naturlig nysgerrighed og interesse for sproget.

     

    Ole Lauridsen interesserer sig især for at forstå og diskutere det danske sprogs udvikling og forsøger med smil, humor og et drys ironi, at undgå at være en dogmatisk sprogrevser.