Blog

  • Søstrene Guldborgs Jul – årets juleforestilling på Stavtrupscenen

    Søstrene Guldborgs Jul – årets juleforestilling på Stavtrupscenen

    En nyskreven julekomedie af Henning Lindberg.

     

    Handlingen udspiller sig i Ebeltoft i julen 1925 hos de tre ældre søstre Julia, Karen og Olivia. De har deres nevø, Alexander, boende og julen nærmer sig. Da meddeler den ældste søster, Julia, at hun ikke længere vil det julepjat. Hun har gjort sit, og nu er det slut. Julen er for meget ballade og larm, og nu vil hun have fred.

     

    Da ankommer Stine til huset. Hun er niece til husholdersken, Ingeborg. Stine mangler et sted at bo i december, inden hun skal tiltræde en stilling efter nytår. Stine elsker julen. Der opstår derfor en magtkamp mellem Julia og Stine. Skal der være jul eller ej? Nabokonen, fru Blomberg, blander sig, og da hun er meget nysgerrig og sladderagtig, så kommer der rigtig gang i kampen. Kom og se hvordan tingene udfolder sig. Gå ikke glip af denne nyskrevne julekomedie.

     

    Forestillingen kan opleves på følgende dage:

    20. november kl. 14.30

    23. november kl. 19.30

    26. november kl. 14.30

    28. november kl. 19.30

    30. november kl. 19.30

    4. december kl. 14.30

    6. december kl. 19.30

    10. december kl. 14.30

     

    Bestilling af billetter: https://www.yourticket.dk/arrangementer/15815/soestrene-guldborgs-jul/

  • Din krop i Centrum: Hård start på sæsonen?

    Din krop i Centrum: Hård start på sæsonen?

    Hvis din krop værker – musklerne er ømme eller leddene gør ondt …
    – book en tid i dag og ha’ det bedre i morgen, så du kommer hurtigt og godt i gang med træningen igen.

     

    Jeg er super klar på klinikken.

     

    Ses. Kirsten

     

    www.dinkropicentrum.dk

     

    Tlf. 22 63 34 46 · mail: info@dinkropicentrum.dk

  • Skuespiller søges

    Skuespiller søges

    STAVTRUPSCENEN søger ung mandlig skuespiller, 20 – 30 år, til rollen som Alexander Guldborg i en nyskrevet juleforestilling ”Søstrene Guldborgs jul”. Handlingen udspiller sig i december 1925, hvor Alexander er en nyuddannet skolelærer, der må bo hos tre ældre tanter. Rollen beskriver Alexanders personlige udvikling gennem denne specielle december måned i 1925. Hans historie er en væsentlig historie i forestillingen. Der er 7 medvirkende i forestillingen.

     

    Prøverne starter først i september med to prøveaftener om ugen, mandag og onsdag. Fra medio november til medio december opføres forestillingen 10 gange på Stavtrupscenen.

     

    Man kan læse mere om Stavtrupscenen på www.stavtrupscenen.dk

    Stavtrupscenen kan kontaktes på stavtrupscenen@gmail.com

  • Stavtrup Vandværk: Udskiftning af rør til drikkevandsforsyningen

    Stavtrup Vandværk: Udskiftning af rør til drikkevandsforsyningen

    Vi har besluttet at udskifte rør til drikkevandsforsyningen i områder af Stavtrup. 

     

    Vi er startet på Stavtrupvej og arbejder os op mod Coop365 på Ormslevvej. 

     

    Vi forventer, at arbejdet tager ca. 2 måneder fra nu og forbrugerne vil hver 

    især være uden vand i ca. 2 timer under dette forløb. Hver hustand får besked 

    herom fra vores entreprenør. Der vil være køreplader i de berørte indkørsler 

    og vi tager ca. 100 meter adgangen. Da vi arbejder på fortorvet og måske lidt

    på vejen vil der blive opsat mobile lyskryds. Vi beklager de gener det må give, 

    men forbedringerne er til vores alles bedste.

     

    I tilfælde af spørgsmål er I velkomne til at kontakte os via facebook eller 

    info@stavtrupvand.dk

     

    Med venlig hilsen

    Bestyrelsen for Stavtrup Vandværk

  • Stavtrupscenen: Vin, kvinder og Nobilis

    Stavtrupscenen: Vin, kvinder og Nobilis

    Vin, kvinder og Nobilis er en vaskeægte farce, der udspiller sig i 1970’erne. Gælden vokser i den brave Anders Nobilis’ vinfirma, for kone og datter bruger mange penge, og den elskerinde, som Nobilis anser for en naturlig del af ”familielivet”, viser sig også at være en bekostelig affære.

     

    Selvfølgelig nyder familien ofte en god flaske vin, og Nobilis sælger da også noget af vinen, men salget er vigende og derfor tvinges Nobilis ud i en gældssanering.

     

    Men i stedet for at indsætte husets joviale sagfører Pantoft som boforvalter, vælger skifteretten den knastørre og livsfornægtende paragrafrytter, Ove Petersen, der kun tildeler Nobilis de mest nødvendige lommepenge uden nogen forståelse for kærlighedslivet.

     

    I et desperat forsøg på at rydde op i Nobilis’ kaotiske økonomi, opruller Petersen tillige familiens mange amoralske udskejelser, som nær tager pippet fra den arme mand.

     

    Om Petersen står ved sine grundværdier og holder sig på dydens smalle sti, eller om Petersens undertrykte drifter overmander ham, afsløres til sidst.

     

    Forestillingen kan opleves på følgende dage:

    Onsdag d. 16. marts kl. 19.30

    Torsdag d. 17. marts kl. 19.30

    Søndag d. 20. marts kl. 14.30

    Mandag d. 21. marts kl. 19.30

    Onsdag d. 23. marts kl. 19.30

    Lørdag d. 26. marts kl. 14.30

    Tirsdag d. 29. marts kl. 19.30

    Torsdag d. 31. marts kl. 19.30

    Søndag d. 3. april kl. 14.30

    Tirsdag d. 5. april kl. 19.30

     

    Billetter kan bestilles på tlf. 60 58 58 20 på følgende dage:

    Mandag d. 28/2 – onsdag d. 2/3 kl. 19.00-21.00

    Mandag d. 7/3 – onsdag d. 9/3 kl. 19.00-21.00

    Mandag d. 14/3 – onsdag d. 16/3 kl. 19.00-21.00

     

    Bestil billet online på www.YourTicket.dk

    Billetpris 100 kr. inkl. kaffe og kage.

     

  • Fælles fodslag om halprojekt i Stavtrup?

    Fælles fodslag om halprojekt i Stavtrup?

    Borgmester Jakob Bundsgaard besøgte i efteråret Stavtrup ad flere omgange i forbindelse med sin valgkamp. Han lyttede til problemer med motorvejs-støj og uenigheden om placeringen af en kommende kultur- og multihal.
    Jakob Bundsgaards opfordring vedrørende problematikken omkring placeringen af kultur og multihallen var ganske tydelig, da han besøgte Foreningen Den Grønne Kile: At det handler om at finde en fælles løsning lokalt.
    Halgruppen, som står bag Multihallen, har bekræftet at de ikke er afvisende overfor en anden placering, hvis køb af jord og lokalplaner m.v. kan gennemføres. Det skal bare passe til den planlagte funktion af hallen og ikke væsentligt forskyde projektet tidsmæssigt.
    Halgruppen og Den Grønne Kile har tidligere – hver for sig – kigget på forskellige placeringer. Derfor har mange parter en del kvalificerede bud, som alle kan byde ind med. Det er det engagerede Fællesråd i Stavtrup, som nu sørger for at dette kan ske og som har inviteret til dialogmøde d. 23. februar, kl. 18.00 på Højvangskolen. Den åbne dialog starter 19.30.
    Det tegner til, at byen nærmer sig en proces, som vil basere sig på at få undersøgt mulighederne fremfor at grave skyttegrave. Dermed er der nu igangsat et nyt fælles projekt, som vil samle Stavtrup og som alle glæder sig meget til.
    På byens vegne er det håbet, at der vil tegne sig et fælles projekt, som allerede har kostet mange arbejdstimer og store indsamlings-projekter, så byen kan få ”Stedet der Samler” alle byens borgere.

    Venlig hilsen
    Den Grønne Kile, Stavtrup

  • Amatørteatret Stavtrupscenen søger nye medlemmer

    Amatørteatret Stavtrupscenen søger nye medlemmer

    Vi søger skuespillere til vores erindringsteater

     

    Har du en skuespiller gemt i maven, og kan du synge, så er det måske dig vi søger netop nu!

     

    På Stavtrupscenen søger vi mænd og kvinder til vores erindringsteaterforestilling “Skovpavillonen”, som er målrettet på ældre/ældre ramt af demens. Prøveforløbet er marts – april. Hvorpå forestillingen opføres på lokalcentre/plejehjem i Aarhus i april/juni og i september. Skriv til stavtrupscenen@gmail.com hvis du er interesseret eller ønsker yderlige oplysninger. Så kontakter vi dig.