Author: Admin

  • Aarhus Musikskole: Årets sidste lørdagsmatiné

    Aarhus Musikskole: Årets sidste lørdagsmatiné

    Lørdag d. 25. maj

     

    afholder Aarhus Musikskole årets sidste lørdagsmatiné i Musik 2 på Højvangskolen kl. 15-16.

     

    Mange har meldt deres optræden på de skrå brædder, og der forventes fuldt hus.

     

    Bands og solister udgør et varieret program.

     

    Alle er velkomne.

     

    PS. Afbud, dog fra Billy the Kid (fotoet)

  • Kom til borgermøde i Ormslev

    Kom til borgermøde i Ormslev

    Årets første valgmøde er en realitet.

     

    Den 23. maj 2013 kl. 19.30 kickstartes valgkampen.

     

    Borgerne stiller spørgsmål og politikerne stiller op.

     

    En landsby i vandkantsdanmark. Et borgerhus. 500 borgere. 300 stemmer på højkant. Den kollektive trafik. Sammenhængskraft. En sang.

     

    Politikere:

    Niels Christian Selchau-Mark: C

    Gitte Velling: SF

    Sander Jensen: R

    Jette Jensen: Ø

    Jette Skive: DF

    Ango Winther: S

    Gert Bjerregaard: V

     

    Har du spørgsmål som du gerne vil have stillet til valgmødet, mail dem til:

    susanne@mausmann.dk

     

  • Sommerkoncert torsdag den 6. juni kl. 19.00

    Sommerkoncert torsdag den 6. juni kl. 19.00

    Torsdag den 6. juni kl. 19.00

     

    Koncert med Aarhus Musikskoles elever på Højvangskolen. Første del med klaver, guitar og fløjte i C-huset. Så er der pause med sodavand m.m. Anden del med bands og trommer foregår i Musik 2.

     

    Vel mødt. Alle er velkommen.

     

    /Aarhus Musikskole

  • Sognesamvær i Stavtrup Sognegård

    Sognesamvær i Stavtrup Sognegård

    Torsdag den 30. maj kl. 13.30-15.30

     

    Digter og tidl. højskolelærer Jens Rosendal: ”Egne sange, salmer og digte”

    ”Du kom med alt det, der var dig” – en af de mest elskede nyere højskolesange! Den er skrevet af Jens Rosendal. Men det er ikke den eneste gode ting fra hans hånd. Jens Rosendahls poetiske virke har fundet vej ind i både højskolesangbog og salmebog, og danskerne har tydeligvis taget ham til sig. Kom og hør ham selv fortælle om sit poetiske arbejde.

     

  • Litteraturkreds i Stavtrup Sognegård

    Litteraturkreds i Stavtrup Sognegård

    Stavtrup Sognegård

     

    Tirsdag den 14. maj kl. 19.30

     

    Litteraturkreds

    Da vores tidligere sognepræst Liselotte Skrejborg Hansen fik nyt embede og rejste, efterlod hun sig en litteraturkreds i Stavtrup. Med jævne mellemrum samlede hun en flok læseglade mennesker til god snak og hygge.

     

    Det ville være synd, hvis dette gode initiativ ikke bliver fulgt op. Derfor inviterer Erik Kelstrup (og måske den kommende nye præst) til endnu en litteraturaften, hvor vi ud over at snakke om kredsens mulige fremtid, selvfølgelig også vil have en bog på programmet.

     

    Bogen til denne aften er Jens Smærup Sørensens ”Hjertet slår og slår”

    Tilmelding til Erik Kelstrup (erik.kelstrup@mail.dk) eller tlf. 86 28 00 65

     

  • Børneteater på REMA1000s parkeringsplads søndag den 2. juni kl. 11

    Børneteater på REMA1000s parkeringsplads søndag den 2. juni kl. 11

    Der er børneteater på Rema1000s parkeringsplads

     

    Søndag den 2. juni kl. 11.00

     

    Forestillingen hedder ”Trolden i computeren”, og det er Stautrup Amatørteater, der står for den.

     

    Forestillingen er gratis.

  • Affaldsindsamling i Stavtrup – del II

    Affaldsindsamling i Stavtrup – del II

    Kom og giv en hånd med på søndag, hvor vi gør området omkring Højvangskolen flot og klar til igen at tage imod lærere og elever efter påskeferie og lockout.

     

    På grund af det meget beskedne fremmøde forrige søndag (vi var 3 familier i alt) er der kun indsamlet affald på en del af Ormslevvej og en del af Klokkeskovvej samt Bispevej.

     

    Det blev alligevel til omkring 100 kg affald! Og der ligger meget mere skrald langs vejene i Stavtrup, så derfor gentager vi indsamlingen. Så pak en madpakke, husk termokaffen, tag ungerne i hånden og så ses vi på søndag.

     

    Sted: Højvangskolen (skolegården over for REMA1000)

    Tid: 28. april kl. 11

  • Stavtrup år 1900 – del 3

    Stavtrup år 1900 – del 3

    Stavtrupportalen er i den heldige situation at have fået tilladelse til at publicere Søren Peder Madsen Lofts erindringer. Tilladelsen er givet af hans søn, John Loft, som bor på Mondrupsvej i Stavtrup. En stor tak til John!

     

    Erindringerne er lavet via båndoptagelser af Anna Blichfeldt (tidligere lærer på Højvangskolen) i tidsrummet 5.10.1979- 30.3.1981. Anna Blichfeldt mødtes med Søren Peder 11 gange og kørte rundt i Stavtrup og besigtigede de steder, der refereres til i erindringerne.

     

    Søren Loft blev født i 1898 og døde 25.4.1981.

     

    Foto af Constantia har Stavtrupportalen fået lov at bruge af danskebilleder.dk.

    _ _ _ _ _ _ _ _ 

     

     

    Constantia 

    Da Hammelbanen efter lange og trange forhandlinger endelig var en realitet i 1902, var der en tømrermester Jørgensen fra Århus, som købte det temmelig store område, som grunden består af. Denne tømrermester lod bygge alle tiders restaurant. Den bestod af alle de faciliteter, som man kunne forlange på den tid, og det håndværksmæssige og materialemæssige var første klasse. I parken var borde og bænke i massevis.

    Midt i parken var anbragt en musiktribune af glas. Herfra var der musik hver søndag. En rigtig keglebane var der også, og langs denne inde i parken var taget bygget så langt ud, at der kunne laves små nicher, hvor hver familie kunne sidde i fred og nyde deres kaffe eller egen mad. Omkring bygningen var der åben veranda mod nord og øst. I dansesalen var der også en scene. Salen stod i forbindelse med et kæmpestort serveringslokale. Privat bolig var på 1. sal. Mod vest var bygget en stor udbygning med pumpe og en masse borde, hvor vask foregik. Kun en del af udbygningen blev brugt som retirade for begge køn. 

    Langs med det vestlige skel lå et langt gammelt bindingsværkshus, og for nordenden af dette var en forlænget, lukket hestestald, samt et langt halvtag, der også benyttedes til heste. Der kom jo om sommeren en masse hestekøretøjer, derfor den megen staldplads. I den søndre ende af bindingsværkshuset var indrettet et rum til fremstilling af Carbid-gas. Denne gas leverede lys til hele komplekset. Der var også mange andre fornøjelser som kraftprøver og dødsdrom på cykel og m.m. Sågar en gammel kone, der solgte den smule slik, der fandtes dengang.

     

    Ras Jensen var staldkarl på Constantia. Når alle gæsterne var taget hjem om aftenen, skulle han gerne lige en tur ned i køkkenet for at nyde nogle godnatdrammer. Det blev desværre sommetider lovlig mange, men så kom hans kone Caroline og hentede ham hjem. Når han kom hjem i seng, ville han have Caroline til at slå sig for panden. Hvis han fik lidt rigeligt at drikke, blev han nemlig ked af livet. 

     

    Til Constantia hørte også et stort stykke jord nord for banen. Det blev brugt til at lejre de køretøjer på, som ikke kunne få plads andre steder. Man havde også tinglyst ret til søen, og fik oprettet en sejlads med hjuldamper til Brabrand. Det er den eneste hjuldamper, som har sejlet i Brabrand Sø. 

    Den mand, som havde certifikatet, arbejdede i mange år på Brabrand savværk, men han er nu død og borte.

    Hele Constantias opståen grunder sig på mange ting. Folk var begyndt med en anden form for udflugt. Før 1900 sejlede en masse mennesker til det gamle Fiskerhus i både. Denne form for udflugt var ved at forandre sig. Folk gad ikke mere sidde og rokke med årerne for at tilbringe en søndag på det gamle udflugtssted. Det gamle Fiskerhus lå dér, hvor Århus-Randers og Hammelbanen krydser Århus Å. 

    Hammelbanens indvielse, sammen med en begyndende forandring af folks udflugtsvaner, blev jo til fordel for Constantia, for det var mange mennesker, der besøgte det nye forlystelsessted hele sommeren, dels med toget, dels med hestekøretøjer. De, der tog med toget, blev kørt ind på sidesporet. 3-4 wagoner, alt efter hvor mange, der var med. De kørende havde en flot kusk på bukken, og mange af dem havde madkurv og øl med. 

    Bispevej fra Tamstrup til stationen eksisterede ikke. Det varede også ca. syv år, inden vi fik posthus på Stavtrup Station, indtil da fik vi post fra Hasselager Station. Posten hed Olsen, og han foretog hele turen til fods. 

    Constantia solgte Jørgensen til restauratør Ingerslev, som drev den i ca. 20 år, men efter 1. Verdenskrig begyndte det at gå tilbage. Han solgte lige efter krigen og købte et hotel i Skanderborg. En broder til ham ejede i nogle år gården Søholm.

    Fra første færd viste ideen med sejladsen på søen sig at være en dårlig investering. Der gik kun to år, så holdt trafikken på søen op. Hvor skibet er havnet er ukendt. 

    At fortælle om alle de mennesker, som i tiden til 1972 har ejet Constantia, er en umulighed. Jeg vil gætte på 10-25 stykker. Ingen kunne rigtig få det til at gå – stadig gik det ned ad bakke, og til sidst blev det nødvendigt at nedlægge forretningen og ophøre med spiritusbevillingen. Fra ca. 1972 har bygningerne været beboet som kollektiv. 

     

    Fiskerhuset i Stavtrup

    Før fiskerhuset blev bygget, tilhørte en del af skoven og et stort område af engene gårdejer Niels Jespersen. Gården lå, hvor der indtil for kort tid siden var en Shell tankstation, som på grund af tidernes ugunst måtte lukke ca. 1980. 

    På det tidspunkt, omkring 1900, havde Århus kommune fået lov til at bore vand i engene ved den gamle søvej. 

    Den boremetode, man anvendte, var ikke så teknisk udviklet som nu. Alle de boringer, der blev udført, var baseret på, at vandet uden pumpekraft skulle ledes ind til byen i en stor cementrørledning. Denne ledning blev støbt på pladsen, efterhånden som arbejdet skred frem. 

    Til at udføre dette arbejde var der tre mænd fra Ormslev. De tre mænd var Laurs Andersen, Søren Hansen + en boremester, som var svensker. Hans navn er glemt. 

    Da omtalte ledning skulle støbes på pladsen, blev der altid cement til overs, når dagen var til ende. Denne cement fik Niels Jespersen lov til at bruge til opførelsen af det såkaldte fiskerhus. Altså, huset blev opført af cementrester fra nedlægningen af omtalte ledning. Niels Jespersen havde nemlig fået den idé at etablere en hønse- og kaninfarm, og på den måde fik han jo huset op at stå. Til kaninerne lavede han masse bure af træ. Det var dog efterhånden en træls måde at drive den forretning på, da der skulle en mand ned både morgen og aften for at fodre alle dyrene. Og det foregik til fods. Så besluttede han at leje huset og det hele ud. Det gik indtil 1907, da brændte det hele undtagen cementmurene. De tilliggende jorder blev nu solgt til Århus kommune og til en lokal gårdejer (Percgaarden).

    Som følge af det sammenhold, som dengang fandtes, blev en fattig fisker (Fisker Martin) ved venners og bekendtes hjælp i stand til at overtage og istandsætte brandtomten. Det må have været omkring 1910. Jeg husker min far lavede al tømrerarbejdet. 

    Efter at Fisker Martin var flyttet ind, begyndte han igen at fiske, og sammen med den smule jord, der hørte til, plus hans fiskeri, begyndte det så småt at gå bedre for dem. Senere kom krigen 1914-18. Den blev til fordel for Fisker Martin, for alt, hvad han kunne fiske af spisefisk og skidtfisk, gik med bane til Tyskland til store penge. Efter krigen fortsatte de med at sælge fisk, og hvad de ellers kunne frembringe af den smule jord på torvet i Århus. Først med robåd ad åen – senere fik de en lille hest til at transportere varerne ad vejen til Århus. Her havde de en del gode år, indtil de blev så gamle, at de kunne få pension. Inden deres død havde Århus kommune købt hele ejendommen.

    Købet af ejendommen skete samtidig med, at Århus kommune fik begyndt på den sti, vi i dag kalder Brabrandstien, og som skar Fisker Martins ejendom i to dele. Alt dette skete ca. 1952.

    Anlæggelsen af Brabrandstien, der har berørt alle os, som var nabo til søen, varede over 25 år, før den blev færdig helt ind til Skovgaardsgade over åen ved Ceres. Godt, at daværende borgmester Unmarck Larsen ikke skulle opleve dette smøleri med den sti, han satte så meget ind på at få gennemført. 

     

    Søholm

    Som sidste led i min beretning havner jeg på gården Søholm. Før 1900 var gården som alle andre bygget af bindingsværk og stråtag. Den mand, som før 1900 ejede gården, hed efter min fars omtale Rasmus Sørensen. De var på en eller anden måde i familie med Fisker Martin. Ved århundredskiftet solgte de gården og flyttede til Brabrand engmark. Efter den tid blev den handlet mange gange. En overgang ejedes den af en broder til værten på Constantia (Ingerslev). Det går for vidt at omtale alle dem, der gennem årene har været ejere. Den sidste og nuværende ejer er Århus kommune. Det meste af jorden er udlagt til kolonihaver, og der er kun få tdr. land tilbage. Alle bygninger står i øjeblikket øde og tomme. Inden længe vil også denne ejendom være en saga blot. 

    Med disse ord vil jeg slutte min beretning om Stavtrup gennem 100 år.

     

    Søren Loft    

     

                     

                  

     

     

     

  • Ormslev løber efter busserne

    Ormslev løber efter busserne

    Søndag d. 12. maj 2013. Start kl. 14.00.

     

    Ormslevs største motions-, familie- og klapvognløb.

     

    5 km Starter kl. 14.00

    10 km Starter kl. 14.10

     

    Pris 50 kr. per person – hjemmeboende børn 25 kr. – under 3 år gratis.

     

    Startnummer kan hentes fra kl. 12.45 på Ormslevbakken

    og giver efter løbet adgang til forfriskninger i målområdet.

     

    Tilmeldingsfrist senest onsdag d. 8 maj. 

     

    Tilmelding til: ormslevlob@gmail.com / Mob: Iben 2091 7689

     

    Start/mål: Ormslevbakken – maks. 1000 deltagere.

     

    Kom og vær med – og slå et slag for en fast busforbindelse til Ormslev hver dag.

     

    MVH Ormslev og Omegns Borgerforening.

     

  • Stavtrup Sognegård: Tirsdag 9. april kl. 19.30 ”Det Sunde Menneske”

    Stavtrup Sognegård: Tirsdag 9. april kl. 19.30
    ”Det Sunde Menneske”

    Stavtrup Sognegård

    Tirsdag den 9. april kl. 19.30

     

    ”Det Sunde Menneske”

     

    Dr. Theol. Niels Christian Hvidt

     

    Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte tro?

     

    Forholdet mellem tro og helbred har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning. Historisk har der været en grundlæggende forbindelse mellem tro og sundhed i de fleste kulturer og religioner, ligesom der var et stort hensyn til sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. 

     

    I de senere år er der imidlertid kommet øget opmærksomheden på disse sammenhænge. For eks. viser forskningen at mennesker med en religiøs praksis har lavere sygdomsrisiko, lever længere og har væsentlige ressourcer at trække på, når de gennemgår svære livskriser, end mennesker, der ikke har nogen tro.

     

    Entre kr. 50